Sidste nyt fra din grundejerforening Egemosegård. Vi vil på denne side fortælle dig, hvad der rører sig i din grunderjerforening

26-Oktober-2020

NYT >>>Foreningens mailadresse<<< NYT

Foreningen har fået egen mailadresse.

Mailadressen er.: egemoseggf@gmail.com

Vær venlig at bruge denne mailadresse ved henvendelse til foreningen, da alle i bestyrelsen har adgang til denne adresse.

Under siden Bestyrelsen, findes bestyrelsens private mailadresser, som kan benyttes, hvis det findes absolut nødvendigt.

26-Oktober-2020

Arbejdsdag

På grund af Covid 19 bliver vi nødt til at afholde dagen en smule amputeret.

Vi har sløjfet morgenkaffen.

Vi opdeler de fremmødte i hold på max 10 personer, der starter på forskellige steder med diverse opgaver.

Der vil være mulighed for forplejning, i form af pølser og brød, som bør indtages med respektafstand og ikke i større grupper end maksimalt 10 personer.

Vi håber i husker at stille op. Det er for din egen skyld.

PBV

Asger Fuglsang

27-September-2020

ARBEJDSDAG

LØRDAG D. 7 NOVEMBER 2020
KL. 10.00


SÅ ER DET BLEVET EFTERÅR, SOMMEREN HAR VÆRET GOD VED OS ALLE, OG NATUREN HAR HAFT NOGET NÆR DET PERFEKTE VEJR, REGN I FORSOMMEREN OG SOL, SOL, OG SOL, MED ET PAR REGNVEJRS DAGE IND IMELLEM, OG DET GØR NOGET VED TRÆER, BUSKE OG EN MASSE ANDET.

MØD OP

VED PETANQUEBANERNE
HVOR VI STARTER MED KAFFE OG SLUTTER AF MED PØLSER OG BRØD

Tilmelding til formanden er nødvendigt af hensyn til forplejning.
SMS : 22391579
Mail : asger.fuglsang@gmail.com

09-September-2020

Bussen på Enø

Kære Alle


Lokalrådet står for alt vedrørende den minibus, der kører på Enø mens broen er lukket.


Tovholdere for driften er:


Søren Knudsen i ugerne 37 – 39 og 40 – mobil nr. 21 44 47 04

Annette Møller i uge 38 mobil nr. 22 55 67 63

11-August-2020

Broen lukker - transport til Enø

Lidt sent, har vi modtaget nedenstående. Svarfristen var den 9. august 2020, men i kan stadig tilmelde jer, da der er ønske om flere chauffører. Deltagere bedes venligst svare hurtigst muligt.

Med venlig hilsen,
Forretningsudvalget GFE



Nu nærmer tiden sig , hvor Græshoppebroen lukker fra 7. september til 5. oktober og midlertidig kørsel på Enø skal organiseres.

Lokaludvalget for Karrebæksminde står for ordningen og skal nu i gang med at planlægge køreplanen.



DERTIL SKAL DER BRUGES FRIVILLIGE CHAUFFØRER !



For at der kan etableres en kørselsordningen, SKAL der bruges frivillige chauffører.



Vilkår for frivillige chauffører:

Være over 25 år
Chauffører skal blot have almindelig kørekort – minibussen har plads til 9 personer
Næstved Kommune har tegnet forsikring for de frivillige chauffører


Det er planen, at der vil være en kørsel hver 3. time i dagtimerne, men viser det sig, at behovet er større – og der er chauffører til en udvidelse, så vil køreplanen blive ændret.



Formændene for grundejerforeningerne bedes udsende dette til deres medlemmer og bede om tilmelding af interesserede som frivillige chauffør med svarfrist til søndag den 9. august 2020 til min mailadresse ibjohnsen@stofanet.dk

23-Juli-2020

Ekstraordinær generalforsamling 23. august 2020 kl. 10 ved overdækningen/petanquebanerne Cypresvænget 2

Kære Grundejere Egemosegård

Som det er jer bekendt, var der få deltagere fremmødt til den ordinære generalforsamling, 14 juni 2020. Efterfølgende udsendte forretningsudvalget af 14 juni 2020 en anmodning til medlemmerne om at melde sig til formandsposten og suppleant til bestyrelsen.
Følgende grundejere har bekræftet deres kandidatur.

Formand, Asgar Fuglsang nr. 203

Bestyrelses suppleant, Niels Harms nr. 237
Bestyrelses suppleant, Steen Andreasen nr. 291

Der er derfor basis for rettidig indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling som vedlagt.

Er der flere medlemmer der gerne vil fremsætte deres kandidatur, kan det selvfølig finde sted frem til valget den 23 august 2020.

Vi håber så på godt vejr, og hvis ikke, ja så må vi i lidt regntøj. Der indkøbes lidt øl og vand.

På gensyn.

Med venlig hilsen på vegne af forretningsudvalget
Per Dynes Jørgensen
Sekretær

Kontaktperson, Inga Albrechtsen

22-April-2020

Generalforsamling søndag 14. juni kl.10.00

Vi forventer at afholde generalforsamlingen 14. juni kl. 10.00 på Smålandshavet.
Grundet coronakrisen bliver det uden morgenkaffe, og vi henstiller til vores grundejere kun at stille med en repræsentant pr. bolig.
Hvis vi mod forventning ikke får mulighed for afholdelse af generalforsamlingen, vil i blive orienteret pr. mail i et nyhedsbrev.

28-Oktober-2019

Byggeprocent

Vi har idag fra grundejerforeningen deltaget i møde med Næstved Kommune omkring øgning af byggeprocenten fra 10 til 15%.
Alle otte grundejerforeninger deltog i mødet.
Der skal på sigt udfærdiges en lokalplan, i korte træk vil den tidligst være færdig okt.- nov. 2020.
Når først processen går i gang, bliver der lukket ned for alle ansøgninger om byggetilladelser, indtil den nye lokalplan er vedtaget.
Nærmere vi følge, når der er nyt i sagen.

Vi har fået opsat måler til vores lamper langs stamvejen, da staten ønsker al strøm målt af, desværre en ekstraudgift som ikke var til at komme udenom, men da vi har fået led pærer i masterne, håber vi ikke det bliver dyrere med strømmen.

Sv.Erik, vores fantastiske traktorfører, kører nok med overlæs, der var meget, såååå!!!!

Sv.Erik, vores fantastiske traktorfører, kører nok med overlæs, der var meget, såååå!!!!

Fremmødet om morgenen kl. 10 på arbejdsdagen

Fremmødet om morgenen kl. 10 på arbejdsdagen

16-September-2019

Have/arbejdsdag

Lørdag 14. sept. afviklede vi vores have/arbejdsdag i GF Egemosegård.
En stor tak til dem der mødte op på dagen, og deltog i arbejdet om forskønnelse af vores fælles arealer i foreningen.
Vi afsluttede som sædvanlig dagen med fælles spisning i teltet fra Hvalsø Teltudlejning. Vejret var med os. Håber endnu flere vil møde op næste år.

03-September-2019

OPLYSNING!!!!

Referater fra bestyrelsesmøder samt beretning og referater fra generalforsamling lægges fremover på hjemmesiden, derfra kan man selv printe det ud.

De bliver også ophængt i skabet ved arbejdsskuret.

Ifølge §14 i vores vedtægter fremgår det at vi fremover udsender elektronisk post, altså e-post af referater fra møder og generalforsamlinger.

Generalforsamling 2. juni 2019

11. juni 2019 - Alt relevant omkring gf egemosegårds generalforsamling er nu lagt på hjemmesiden, referat fra generalforsamling, formandens beretning samt regnskab og budget.

OBS: Borgermøde om kystsikring

04-Maj-2019

Herlufsholm Idrætscenter onsdag 8. maj kl. 19.00

Det er en stor beslutning der skal tages omkring det store digeprojekt på Enø og Lungshave.
Alle har fået en indbydelse i deres e-boks. Håber på et stort fremmøde.

Nyhedsbrev

04-Maj-2019

Henstilling til vore grundejere
Bunken med knust asfalt, som vi havde liggende ved skuret nr. 2 er som bekendt opbrugt. Den skulle være brugt til udfyldning af lunker/fordybninger i vores stikveje, og ikke til opfyldning af indkørsler. Vi har i bestyrelsen besluttet ikke at indkøbe nyt knust asfalt før arbejdsdagen.

Stikveje
Vi har ikke modtage klager over vores nye belægning på stikvejene, hvilket bestyrelsen finder meget positivt.

Belægning
Enkelte steder er der observeret skader på den nye belægning, og derfor vil bestyrelsen henstille til grundejere om at passe på den nye belægning, og forebygge skader ved udlægning af jernplader til beskyttelse af vejbelægning i forbindelse med opstilling af containere ved byggeri.

Evt. genopretning af ødelagt vejbelægning, forårsaget af tunge køretøjer m.fl. bør som udgangspunkt være skadevolders ansvar.

Høje træer/beplantninger m.m.
Opfordring til grundejere om af iagttage deklarationens §9 vedr. hegning og beplantning iflg. bestemmelsen må der ikke på parcellerne findes beplantninger, der ved uhæmmet vækst kan blive til væsentlig ulempe for naboer, f.eks. ved skygning, indskrænkning af udsigtsforhold eller lignende.

Bestyrelsen opfordrer til, af hvis man f.eks. har høje træer på sin parcel, at man spørger sin nabo/genbo om de er til gene for vedkommende.

Husk:
Borgermøde omkring kystsikring i Herlufsholm Idrætscenter onsdag 8. maj kl. 19.00.

Referater fra bestyrelsesmøder
Vil hurtigst muligt blive ophængt i vores skab ved skuret nr. 2, samt lagt på hjemmesiden g-f-egemosegaard.dk


pbv

Flemming H. Jensen

12-April-2019

OBS: Ekstrakontingent - 300 KR

Da vi grundet flere ekstraomkostninger til bl.a. nye lamper på vor stamvej, sammenfaldne dræn på samme, ser vi os desværre nødsaget til at opkræve et ekstrakontingent på 300 kr. som vil fremgå på girokortet til betaling 15. maj 2019

GENERALFORSAMLING 2019

HUSK!!!!

🙂 Vi holder generalforsamling 2. juni 2019 kl. 10.00 på Smålandshavet.

Der vil være morgenkaffe fra kl. 9.00

 

17-December-2018

Vejbelysning

Tre af vores vejbelysninger er desværre gået. Der er bestilt elektriker - Lodal El, men de har desværre travlt, kunne ikke love de nåede at kikke på belysningen før jul.
Vi får skiftet alle 5 pærer.

12-December-2018

Nyhedsbrev december 2018

Kære grundejere i Egemosegård

Vi har fået lavet vore stikveje med en sandwich asfaltbelægning, som gerne skulle holde de næste 10-15 år, mindre sætningsskader kan vi nok ikke komme udenom.

Vi har i bestyrelsen brugt megen tid på reparation af huller i vore veje, det arbejde skulle vi nu gerne være foruden. Et plus er også de mange støvgener som vi har haft, det er forhåbentlig et overstået problem.

På vores bestyrelsesmøde 5. december blev et flertal enige om, at der ingen ekstraopkrævning kommer, da vi ikke forventer ekstraomkostninger frem til vores kontingentopkrævning 1. maj 2019.
Skulle det mod forventning ske, vil der selvfølgelig komme et ekstra kontingent på samme dato.

På hjemmesiden g-f-egemosegaard.dk kan i læse referat fra sidste bestyrelsesmøde 5. december 2018.

Fællesudvalget har holdt møde 8. dec. 2018. På dette møde blev der oplyst omkring indbrud i vores områder, og gjort opmærksom på, at hvis der f.eks. kommer fremmede biler, eller mistænksomme personer, så hold øje med det/dem. Lad os bruge hinanden som nabohjælp.

Rotter
Et stort problem i vores område. Det henstilles til ikke at fodre fugle, samt sørge for at spiseligt affald emballeres så rotter og andre dyr ikke fristes af det.
Kig også i jeres brønde og tjek om der er synlige tegn på rotter.
Hvis i observerer det mindste tegn på disse ubudne gæster, så har i pligt til at ringe/skrive til Næstved Kommune, da vi alle betaler for bekæmpelse af rotter.

Alle grundejere ønskes en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

På bestyrelsens vegne

Flemming H. Jensen
Formand

16-Oktober-2018

Så fik vi lavet vores stikveje

Der ligger en bunke sten ved skuret nr. 2. De er til fri afbenyttelse som reparation omkring indkørsel, og udfyldning hvis i syntes der mangler lidt på vores veje.

06-Oktober-2018

OBS! Danmark redder liv OBS!

Borgermøde/informationsaften
tirsdag 16. okt. 2018 kl. 19.00-21.00
Læs vedlagte PDF.
Desværre er det en ret sen udmelding, vi har ikke fået den før.

Danmark redderliv.dk

03-Oktober-2018

Vejarbejde

Vores stikveje bliver lavet i uge 41, onsdag og torsdag, og ikke som lovet i uge 39/40.
Alle rabatter skal være frigjort, altså ingen parkering.
I følge vore deklarationer er al parkering forbudt i rabatterne.

Sv.Erik var en fantastisk første pilot på traktoren

Sv.Erik var en fantastisk første pilot på traktoren

17-September-2018

Arbejdsdagen 15. sept. 2018

Endnu en vellykket arbejdsdag i GF Egemosegård. 35 grundejere var mødt op, som sædvanlig startede dagen med en gl.dansk og kaffe. Hækken blev klippet, sten blev malet, og som noget nyt blev der etableret en krolf bane ved petanquebanerne. Udhængsskabet ved udkørsel er fjernet, nyt plexiglas i skabet ved skuret bliver lavet. Claus Hvalsø Teltudlejning satte telt op med alt service og hvad dertil hører, tusind tak for det. Et dejligt aftenarrangement, som sædvanlig, med dejlig flæskesteg og hvad dertil hører. Tak til alle der hjalp til på dagen.

10-September-2018

Overfladebelægning af stikvejene

I uge 39/40 går NCC i gang med vore stikveje, arbejdet forventes gjort på to arbejdsdage.
Vi henstiller til vore grundejere at holde rabatter fri for div. køretøjer osv, da det vil forstyrre arbejdet med vejene.

Nyt dræn

20.8. 2018

Vi har fået etableret nyt dræn langs det grønne område, det gamle var desværre faldet sammen, så et nyt er blevet lavet ialt 188 meter med tre rensebrønde.

OBS!!!!! HUSK: Arbejdsdag lørdag 15. sept. 2018

🙂Vi mødes ved petanquebanerne kl. 10🙂

20. juni 2018 - Stikveje - Cypresvænget

Da vi på vores generalforsamling 3. juni 2018 vedtog at lægge asfalt på stikvejene, som jo ikke er helt billigt, vil vi her komme med en opsummering af det kommende forløb.

Entreprenøren vil påbegynde arbejdet medio september. 

Arbejdet vil være færdiggjort i løbet af oktober måned.

Prisen for det omfattende arbejde løber op i ca. 400.000 kr.

Da vi på generalforsamlingen fik vedtaget, at vi kunne bruge penge fra vejfonden til vore stikveje, vil vi derfor bestræbe os på, at gøre det så billigt for vore grundejere som muligt.

Vi vil selvfølgelig ikke tømme vores konto, der skal stadig være penge, hvis der skulle være behov for dette til uforudsete udgifter.

Foreningen lægger ud i første omgang. 

Når arbejdet med den faste belægning er udført, vil bestyrelsen tage endelig stilling til beløbet for den ekstraordinære indbetaling.

Den ekstraordinære indbetaling kan evt. udskydes, således at den kan ske i forbindelse med den ordinære kontingentopkrævning for 2019 som er 1. maj 2019.

 

Overskrift

Jeg er en paragraf. Klik her for at redigere mig og tilføje din egen tekst. Jeg er et godt sted at fortælle dine besøgende lidt om dig selv, og hvad din hjemmeside handler om.

Del siden