Triatlon

Kære Alle

Fra arrangørerne af Karrebæksminde Triatlon har jeg modtaget nedenstående henvendelse om løbet, der i år foregår den 11. juni.

Af det medfølgende kort fremgår det, at man i år har rettet løbsruten til i forhold til de indsigelser, som vi havde sidste år ( at der ikke kunne ligge en rute gennem Fjordhusene og at en rute på klinten skulle flyttes til Klintegårdsvej), så umiddelbart ser det ud til at løbet kan blive til glæde og underholdning både for beboere på Enø og løberne samt at være en markant aktivitet i Karrebæksminde.

Hvis der er grundejerforeninger, der har bemærkninger til løbet, modtager jeg gerne bemærkninger og sender dem videre til løbsledelsen.

Bedste hilsener

Jette Johnsen

Formand

Hej Jette

Tak for samarbejdet sidste år – det var en dejlig dag og vi fik mange gode tilkendegivelser fra beboere på Enø. Det er tydeligt, at det er en stor fordel for alle, at Enø Kystvej ikke er spærret, og at folk således hele dagen kan passere frem og tilbage uhindret. Vi afvikler Kbæk Tri igen d. 11/6 og vi ønsker at benytte samme rute, som i sommer. Alle forhold vil være som sidste år – der er tale om ca. 2,5 timer, hvor man kan opleve løbere, og som sidste år vil de løbe enkeltvis og ikke i klumper. De er at betragte som almindelig trafik (dvs. fodgængere), og er underlagt gældende bestemmelser i færdselsloven og skal naturligvis udvise samme hensyn som alle andre i trafikken. De vil passere et givent punkt på ruten én gang (bortset fra Reedtzholmvej), da det er én lang rute – der løbes kun én omgang.

Vil du venligst tage det med til fællesudvalget?

budget2022.

regnskab2020.

Fællesudvalget formandens beretning 2021

referat FU GNFS 2020

Del siden